Skrevet af Rasmus Holse
Det er måske en utaknemmelig opgave at leve op til kælenavnet "Baby Gronk" - men i en lidt tynd TE-klasse kommer Pat Freiermuth med den rette kombination af størrelse og talent til at være interessant.
Pat Freiermuth kommer fra Newburyport i Massachussets, hvor han gik på Brooks School. Her spillede han både tight end og linebacker - samtidig med, at han som mange andre tight ends også spillede basketball. I løbet af tiden i high school nåede Freiermuth at gribe for 1.531 yards og 24 touchdowns. Freiermuth var således et 4-stjernet recruit og valgte at committe til Penn State efter at have fået tilbud fra hold som Ohio State og Notre Dame.
Da Penn State mistede Mike Gesicki til NFL i 2018, var vejen til spilletid hurtigere banet for Freiermuth, der kom på banen som true freshman og i 13 kampe greb 26 bolde for 368 yards og 8 touchdown, der til dato er hans bedste scoringsmæssige output. Året efter blev det dog til både flere receptions og yards (43/507), mens han scorede 7 touchdowns. Derfor havde mange set frem til et ordentligt breakout i 2020, men tvivlsomt QB-spil og en skulderskade efter bare fire kampe ødelagde resten af sæsonen, hvorfor "Baby Gronk", som han kaldes, kun nåede 23 grebne bolde for 310 yards og 1 touchdown.
Alder ved draften: 22 år (25. oktober 1998)
Højde: 6ft 5in. (196 cm)
Vægt: 258 lbs (117 kg)
Postition: TE
Darnell Washington - Kan et unicorn frame jumpstarte en NFL karriere?