Siaki Ika, IDL,

Skrevet af Teis Joranger

Siaki Ika er en dejlig stor bamse af en defensiv tackle, og han udfylder rollen som en stor og tung run stopper med god teknik, god spilforståelse og en masse råstyrke. Pass rush bliver nok aldrig en force, men alle hold har også brug for en god run stopper.

Siaki Ika er født og opvokset i Salt Lake City i Utah. Han var et 4-stjernet talent ud af high school og havde oprindeligt valgt BYU som sit college, inden han valgte at genåbne sin beslutningsproces. Her valgte han i stedet for LSU over skoler som Florida, Oregon og USC.

Hos LSU var han i sin første sæson en del af LSU's mesterskabsvindende hold, da han som rotationsspiller lavede 18 tacklinger i 13 kampe. I 2020 spillede han tre kampe for LSU, inden han valgte at skifte skole, hvilket han gjorde mellem i foråret 2021. Her skiftede han til Baylor, hvor hans tidligere defensive koordinator Dave Aranda blev cheftræner. Hos Baylor blev han fast starter, og han lavede i 2021 24 tacklinger og fire sacks. I 2022 blev det til 23 tacklinger.

Alder ved draften: 23 år (8. juli 2000)
Højde: 6ft 4in (193 cm)
Vægt: 358lbs (162kg)

Data om Siaki Ika

Postition: IDL

Styrker
  • Siaki Ika er simpelthen et kæmpe menneske. Han har fin højde, og så er han bare bred som en ladeport. Han står listet til 350 pund (159kg), og selvom det er tydeligt, han er stor, så bærer han faktisk vægten meget imponerende. Han er virkelig bare bygget til at være en tung defensive tackle i NFL.
  • Selvom Ika vejer 350 pund, så har han et glimrende first step. Ikke tung og uatletisk ud af sin stance, men har reel eksplosivitet til trods for sin vægt. Overrasker flere offensive linjefolk med hans burst og quickness af snappet.
  • Jeg er stor fan af Ikas evne til at komme lavt ud af sin stance og komme ind under sin modstander. Det er typisk svært for en del af de tunge defensive tackles, men Ika får med sin kombination af et glimrende first step og sit tyngdepunkt ofte en god start på mange snaps, der er vundet allerede efter et halvt sekund.
  • I forlængelse af ovenstående punkt, så spiller Siaki Ika generelt med et godt lavt tyngdepunkt mod løbet. Han arbejder fint lavt, og han spiller generelt med en god leverage triangle, det vil sige kombinationen af tyngdepunkt og forward lean. Det giver ham et bundsolidt anchor, hvor han er næsten umuligt at flytte og skubbe baglæns. Fylder bare meget i midten af den linje.
  • En af de vigtigste ting for en defensiv tackle er, at de kan bevare øjnene i backfield og holde øje med spillets udvikling, mens de forsøger at stå fast, når en eller to offensive linjefolk forsøger at flytte på dem. Her er jeg imponeret over disciplinen i Ikas øjne, og han er virkelig dygtig til at arbejde sig mod bolden og generelt have en fornemmelse og et overblik over spillets udvikling. Virker bare som en klog spiller.
  • Gode øjne i backfield ville ikke hjælpe meget, hvis man ikke kan komme af blokeringer. Det kan Ika i høj grad, og han er tværtimod svær at holde fast i for de offensive linjefolk. Ika har rigtig fin power og timing, når han skal af blokeringer, og han er rigtig svært at løbe mod, fordi han næsten altid vil skabe ravage og så i et gap.
Svagheder
  • Selvom Ika har et udmærket first step, så dør hans momentum hurtigt relativt til andre, når han skal prøve at bygge momentum op henover de første 2-3 skridt. Han er jo ikke hurtig, og den manglende fart og evne til at holde tempo over flere skridt, begrænser hans måder at true offensive linjefolk på. Han er og bliver en mere stationær type i midten af forsvaret.
  • Som pass rusher har han ikke ret mange pass rush moves at gå til. Han har et bull rush, som ikke er ringe, da han har så meget kraft og et fornuftigt indledende tyngdepunkt. Men derudover er der ikke så meget at skyde med som pass rusher. Har ikke rigtig quickness og fart til finesse moves, og det er svært at se, at han som pass rusher vil gøre meget andet end at skubbe lommen lidt.
  • En lille ting ved Ika er, at han skal huske at forblive vinkelret på spillets retning. På nogle spil drejer han sig en smule med sin overkrop, hvilket enten gør muligheden for at justere til spillets udvikling sværere, eller gør det for let for offensive linjefolk at løbe ham ud af spillet.
Opsummering Det er altid fedt, at se store bamser i midten af forsvaret, der er både store, stærke, men ikke mindst, også kloge og teknisk solide. Det er klart, at Siaki Ika hentes ind for at stoppe løbet, og så er alt, hvad han måske kommer med mod kastet en bonus. Han har nok mere potentiale til at gøre lidt mod kastet end mange andre nose tackles, men han skal tjene sine penge mod løbet. Her synes jeg dog også, at han har tæt på hele pakken, og jeg ser ret klart en spiller, jeg forventer bliver en NFL-starter, også relativt tidligt i karrieren, fordi hans øjne og spilintelligens virker moden til det. Det er svært at tage en type som Ika i top 50, men i bunden af anden runde eller tredje runde, giver han god mening for hold, der mangler nogle kvalitetskilo i midten af forsvaret. NFL Comparison: Grover Stewart