Steve Avila, OL,

Skrevet af Teis Joranger

Steve Avila er en dejlig tung, stærk og ret atletisk indvendig offensiv linjemand, der viser mange NFL-starter kvaliteter. Opfattelsen i pass protection halter dog og får ham til at se forvirret ud for ofte.

Esteban "Steve" Avila er født og opvokset i Arlington Texas. Han var et 4-stjernet talent ud af high school, hvor han dog havde relativt få tilbud fra store skoler. Han valgte i sidste ende at blive i Texas hos TCU over tilbud fra Utah og Kansas State.

Hos TCU redshirtede han sin første sæson, inden han i 2019 var backup. I 2020 blev det til ni starter på tre forskellige positioner (center x6, højre tacklex2 og højre guardx1). I 2021 blev han flyttet ind som fast center, hvor han startede 11 kampe. I 2022 blev han rykket igen. Denne gang til venstre guard, hvor han var fast mand i sæsonen.

Alder ved draften: 23 år (16. oktober 1999)
Højde: 6ft 3in (191 cm)
Vægt: 330 lbs (151 kg)

Data om Steve Avila

Postition: OL

Styrker
  • Steve Avila er en dejlig stor og robust guard med acceptabel længde. Hans build er kendetegnet ved ret god masse i underkroppen, som giver et naturligt lavt tyngdepunkt. Han bærer overordnet 330 pund med imponerende lethed
  • Selvom Avila er tung, så har han rigtig fine movement skills. Han er ikke tung i sine bevægelser og viser god eksplosivitet ud af sin stance. Bevæger sig også glimrende in space, og han virker mere let på tå, end man kunne forvente.
  • Qua Avilas build har han naturligt glimrende leverage ind i sine blokeringer, og han arbejder generelt med et fint tyngdepunkt, som giver en naturlig evne til at være svær at flytte rundt på.
  • Avila viser rigtig fin power i sit spil, og han er en stærk gut både i over- og underkroppen. Hans gode masse og eksplosivitet giver god evne til at generere momentum fra sin nedre halvdel. Tilsvarende har han fin evne til at generere rotationen kraft med sin overkrop, og han er fin til at forløse sine hofter i blokeringerne for at skabe kraft.
  • I kastespillet er Avila ekstrem svær at løbe igennem, og hans masse og naturlige tyngdepunkt kombinerer til at give et virkelig stærkt anchor. Kan absorbere en hvilken son helst rusher lige på.
Svagheder
  • Jeg kunne godt tænke mig at se Avila arbejde med bedre hands placement i løbespillet. De er for ofte udvendige og lidt høje, og det koster på hans evne til at fastholde blokeringerne. Han har ellers ret god grip strength, når han får rigtigt fat.
  • I pass protection har Avila nogle problemer, når han skal lave hurtige sideværts skift. Der er bare en del kilo at skulle flytte, og det udfordrer ham, når han ikke formår at placere sig ideelt fra start af. Hans evne til at recover fra dårlige positioner halter. Stiller store krav til hans positionering og hænder, som lige nu ikke er helt gode nok til at opveje problemet med lateral quickness.
  • I løbespillet vil jeg gerne se en bedre evne til at tage gode vinkler, og jeg synes også, at hans balance og kontrol ind i blokeringerne varierer for meget. Det er lidt for ukontrolleret og uden overblik.
  • Min største anke mod Avila er uden tvivl hans evne til st opfatte spillet hurtigt nok i pass protection. Jeg synes, han er meget dårlig til at fastholde sin relation til sin tackle eller center, således de ikke kan samarbejde om rusherne. Skal blive meget bedre til st opfange, hvad forsvaret prøver at lave af stunts og games oppe foran, så han kan være i position og give rushere videre effektivt. Bliver overrasket og fanget forkert positioneret for ofte.
Opsummering Jeg har en forkærlighed for store, tunge bamser, der kan bevæge fødderne, og den profil passer Steve Avila på. Han er stor og stærk, og han har egentlig alle redskaberne til at blive en solid NFL-starter. Det irriterer mig dog rigtig meget, at han har så svært ved at samle stunts op, og det får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om han kan opfatte spillet hurtigt nok og blive en solid del af en sammenhængende enhed. Derudover vil han nok have nogle udfordringer i pass protection mod hurtigere defensive tackles, mens løbespillet burde ligge bedre til ham. I sidste ende tror jeg, at Avila bliver en udmærket NFL-starter men næppe en stor profil. Derfor er han heller ikke en mand til top 50 for mig, men bunden af anden runde eller toppen af tredje runde ville være et fornuftigt område for ham. NFL Comparison: Damien Lewis

Flere spillerapporter

Alijah Vera-Tucker

Trey Smith

Deonte Brown

Landon Dickerson

Penei Sewell

Royce Newman

Creed Humphrey

Aaron Banks

Christian Darrisaw

Rashawn Slater

Samuel Cosmi

Dan Moore

Liam Eichenberg

Alex Leatherwood

Jalen Mayfield

Wyatt Davis

Teven Jenkins

Larry Borom

Dillon Radunz

James Hudson

Brady Christensen

Jackson Carman

D'Ante Smith

Walker Little

Ben Cleveland

Josh Myers

Quinn Meinerz

Kendrick Green

Robert Hainsey

Stone Forsythe

Spencer Brown

Sadarius Hutcherson

Adrian Ealy

Jimmy Morrissey

Trey Hill

Jack Anderson

Michael Menet

Brenden Jaimes

Drew Dalman

David Moore

Jaylon Moore

Josh Ball

Alaric Jackson

Jared Hocker

Drake Jackson

Robert Jones

Tommy Doyle

Will Fries

Cole Van Lanen

Tommy Kraemer

Cameron Jurgens

Jamaree Salyer

Bernhard Raimann

Lecitus Smith

Ikem Ekwonu

Zion Johnson

Charles Cross

Rasheed Walker

Tyler Linderbaum

Trevor Penning

Evan Neal

Daniel Faalele

Sean Rhyan

Nicholas Petit-Frere

Kenyon Green

Darian Kinnard

Thayer Munford

Tyler Smith

Cole Strange

Max Mitchell

Dylan Parham

Alec Lindstrom

Abraham Lucas

Ed Ingram

Kellen Diesch

Marquis Hayes

Zach Tom

Dohnovan West

Luke Fortner

Joshua Ezeudu

Braxton Jones

Spencer Burford

Obinna Eze

Justin Shaffer

Luke Goedeke

Logan Bruss

Andrew Stueber

Cade Mays

Matt Waletzko

Dare Rosenthal

Ricky Stromberg

Andrew Vorhees

John Michael Schmitz

Jaelyn Duncan

O'Cyrus Torrence

Cody Mauch

Jarrett Patterson

Alex Forsyth

Matthew Bergeron

Darnell Wright

Peter Skoronski

Paris Johnson Jr.

Broderick Jones

Luke Wypler

Anton Harrison

Joe Tippmann

Dawand Jones

Steve Avila

Olusegun Oluwatimi

Wanya Morris

Tyler Steen

Blake Freeland

Chandler Zavala

Emil Ekiyor Jr.

Juice Scruggs

Nick Saldiveri

Jon Gaines

Asim Richards

Jake Andrews

McClendon Curtis

Jordan McFadden

Warren McClendon

Anthony Bradford

Nick Broeker

Atonio Mafi

Carter Warren

Jaxson Kirkland