Zach Charbonnet, RB,

Skrevet af Teis Joranger

Zach Charbonnet har kropsbygningen og styrken til at være en power back, men han har også bevægelserne og evnerne til kastespillet til ikke kun at være en tung back mellem tackles.

Zach Charbonnet er født og opvokset i Camarillo lidt nord for Los Angeles i californien. Hans mor er af Cambodjansk og fransk afstamning og kom til USA fra frankring. Charbonnet var et af de største runningback-talenter i sine årgang ud af high school, og han valgte topskolen Michigan over tilbud fra hele landet som Florida, Notre Dame, Tennessee og Washington.

Hos Michigan fik han masser af spilletid som freshman, hvor han spillede i 11 kampe og startede syv. I alt blev det til 726 yards og 11 touchdowns på jorden. I anden sæson hos Michigan mistede han momentum og spillede fik kun 124 yards i alt i fem kampe i den afkortede Corona-sæson. Derfor valgte han efter sæsonen at skifte skole, og her faldt valget på UCLA tæt på hans barndomshjem i californien.

Hos UCLA genfandt han formen, og han startede i 2021 ni ud af 12 kampe og løb bolden for 1.137 yards og 13 touchdowns. I 2022 har han bygget endnu mere på og i skrivende stund er det blevet til otte kampe med 1145 yards og 13 touchdowns til følge.

Alder ved draften: 22 år (8. januar 2001)
Højde: 6ft 1in (185 cm)
Vægt: 222 lbs (101 kg)

Data om Zach Charbonnet

Postition: RB

Styrker
  • Zach Charbonnet har et dejligt kraftfuld build med masse alle de rigtige steder. Hans højde er over middel for positionen, men massen er godt fordelt for en større back. En godt skåret overkrop, men vigtigst af alt en underkrop med god masse til at skabe momentum som runner.
  • Selvom Charbonnet er en større runningback har han glimrende sideværts bevægelser. God fleksibilitet i hofterne til at plante foden og lave et cut sidelæns. Viser nogle fine jumpcuts til at bounce mellem gaps, og hans generelle niftyness for en større back er god.
  • Charbonnet er en større back, og heldigvis spiller han også sådan. Hans power som runner er solidt over middel, og han slæber ofte folk med sig. Løber med et glimrende forward lean, så han rammer forsvarspillerne med et godt tyngdepunkt. Han falder næsten altid forover og får nogle ekstra yards, og han er dygtig i short yardage situationer.
  • For en større back bryder Charbonnet de tacklinger, man kunne håbe på. Han er ikke Nick Chubb, der er umulig at tackle, men han går ikke ned bare sådan uden videre. Det er ikke nok med et halvhjertet eller halvdårligt tackleforsøg, og hans overordnede balance er over middel.
  • I kastespillet viser Charbonnet fine evner til at bidrage. Han er relativ sikker med hænderne som receiver og kan godt løbe de mest basale runningback-ruter. Hans evner i pass protection er også ret fine, og han har med sin størrelse og styrke evnen til at stå imod blitzende linebackere. Han er ikke en elektrisk receiver in space, men det er godt nok til, at han kan spille tredje downs.
Svagheder
  • Jeg savner lidt mere eksplosivitet og fart hos Charbonnet, før det kan blive rigtig sjovt. Han er ikke en mand, der eksploderer gennem linjen, når et hul opstår, og han mangler derudover det ekstra gear til at blive en homerun-hitter. Han er mest en tungere power back, der gør sig bedst mellem tackles.
  • I det åbne mangler Charbonnet noget elusiveness. Han er lidt for let at tackle i det åbne, og man savner evnen til at få en mand til at misse. Bevægelserne er lidt for store, og der mangler lidt quickness til at få folk til at se dumme ud.
  • Jeg synes ikke, at Charbonnets vision som runner er decideret dårligt, men jeg savner noget kreativitet som runner. Han er lidt for meget en type, der giver dig, hvad der blokeres til og så et par yards ekstra måske. Ville ønske han i højere grad fandt flere yards med kreativitet.
Opsummering Zach Charbonnet er på mange måder en rigtig solid back. Han er i den tungere ende, og han gør sig bedst mellem tackles, hvor hans styrke og over middel contact balance kan slæbe yards hjem. Han er dog ikke bare en tromler, da han har nogle udmærket lateral movement skills, og det giver ham lidt ekstra, der godt kan gøre ham relevant i NFL. Især når hans evner i kastespillet også er habile. Han mangler lidt eksplosivitet og quickness i det åbne for at være en komplet runningback, og derfor ser jeg ham også mest som en mand, der skal suppleres af en anden runningback med lidt mere fart. Jeg ser ikke umiddelbart Charbonnet blive valgt i de første to runder, men tredje eller fjerde runde virker sandsynligt, og det virker passende. Så skal man nok få en glimrende runningback, der kan bidrage og hjælpe dig på flere måder. NFL Comparison: Discount Joe Mixon/Alfred Blue