Skrevet af Rasmus Holse
Alle taler om Trevor Lawrence og Justin Fields - og med rette. Men bag dem er Zach Wilson ved at etablere sig som et navn, der ikke bare er i spil til et valg i første runde, men som også kan gå top 10, ja sågar top 5 i årets klasse.
Zach Wilson er født og opvokset i byen Draper i Utah, hvor han efter sin freshman-sæson spillede "lige rundt om hjørnet" på Corner Canyon High School. Wilson committede oprindeligt til Boise State, men BYU's coaching staff endte med at overtale ham til at blive i staten og spille sin collegebold hos Cougars.
Her blev Wilson allerede en del af holdet i løbet af foråret, som han allerede siden sin sophomore sæson i high school havde planlagt. I løbet af high school tog han sværere klasser end nødvendigt og har i et interview sagt, at han droppede "de sjove klasser med vennerne" og en del high school dances for at nå sit mål. Dermed stod Wilson i BYU's locker room og havde skiftet sine jævnaldrende 17-18-årige kammerater ud med i mange tilfælde ældre footballspillere og skolekammerater hos BYU, der er et af de mest religiøse universiteter i USA og kendt for at sende mange på rejse som missionærer - fx Taysom Hill, der først gik i draften i 2017 som 27-årig.
Det vidner om både stor modenhed, dedikation og kærlighed til football at befinde sig i den situation - og i løbet af tre år spille sig ind i snakken om et Heisman Trophy og et valg i første runde.
Alder: 21 år (3. august, 1999)
Højde: 6'3 (191 cm*)
Vægt: 210 lbs (95 kg)
Postition: QB