Skrevet af Rasmus Holse
Postition: TE
Forventet drafttidspunkt: 3rd-5th
Højde: 6040
Vægt: 254
Armlængde: 32
Håndstørrelse: 9,375
Fødselsdag: 14-6-02
Alder d. 1. september 2024: 22,2
- Solidt og kompakt build
- Overraskende godt burst og acceleration til at overraske forsvar
- Ligner en smooth mover med above average fleksibilitet
- Har profilen og nuancerne til at vinde på ruter på alle niveauer af banen; kan slå både man og zone
- Griber bolden fornuftigt udenfor kroppen
- Klar trussel som YAC-receiver; vinder med både fart, hurdles og fysik
- Imponerende god contanct balance og er svær at få ned
- Aktiv blocker med god positionering, særligt i space
- Alsidighed; kan spille alt fra inline, til slot, til outside eller H-back/FB
- Ikke den prototypiske "bygget i et laboratorie"-TE
- Mangler noget størrelse og længde til tider
- Har nogle få irriterende drops eller would-be receptions mod tight coverage
- Mangler simpelthen styrke ved point of attack som run blocker
- Ikke meget anchor 1-on-1 i pass pro; klart bedre receiver
- Hvor godt tester han?
Jeg tror, at jeg har fundet min mid-to-late round favorit på TE-positionen i år i Ben Sinnott. Det kan godt være, at han ikke er den prototypiske, freaky lange TE, der vinder over hovedet på alle og som kan bølle rundt med defensive ends i løbespillet, men Sinnott kommer med et alsidigt, proven og dynamisk skill-set, som jeg tror er direkte kompatibelt med nutidens NFL, hvor offenses er bedre til at skabe space, og hvor man gerne vil stresse defenses både horisontalt og vertikalt - og samtidig have en bedre blocker end en WR inde i nogle pakker. Sinnott kommer med overraskende godt burst, bevæger sig flydende, griber nogenlunde hvad han skal både på kroppen og udenfor kroppen, og så skaber han noget, efter han har grebet bolden. Der er utallige gange, hvor han enten gearer op og løber vinkler i smadder, sænker skuldrene og bouncer af kontakt eller sågar hurdler defensive spillere. Spiller samtidig med virkelig god balance og virker til tider nærmest som lavet af skumgummi, når han bouncer af tacklinger - på trods af hans lidt beskedne størrelse. Han er ikke nogen speciel force ved point of attack i løbespillet, og jeg ville sjældent bede ham om at blokere 1-mod-1 mod kastet, men han kommer samtidig med nok alsidighed, villighed og evne til at smide en blokering til at spille både inline, i slotten, som wing eller som H-back/FB ud af backfielden. På mange måder minder han mig rigtig meget om en lidt fattigmands Sam Laporta fra sidste år, som bare fandt det helt rigtige, eksplosive angreb og etablerede sig som en superstjerne. Jeg siger ikke, at Sinnott får tilnærmelsesvis samme impact, men han er lidt samme type TE.
NFL Sammenligning: Sam Laporta
Darnell Washington - Kan et unicorn frame jumpstarte en NFL karriere?