Byron Murphy II, IDL, Texas

Skrevet af Teis Joranger

Data om Byron Murphy II

Postition: IDL

Forventet drafttidspunkt: 1st-2nd

Højde: 6010 (185cm)

Vægt: 308lbs (140kg)

Fødselsdag: 8-9-02

Alder d. 1. september 2023: 22,0

Styrker hos Byron Murphy II

- Super atlet med effortless burst, god bend og smooth retningsskift
- Naturlig leverage som giver ham et overraskende godt anchor
- God power i hænderne, og han har en lækker voldelighed over hans spil
- Viser tegn på en stribe forskellige pass rush moves og måder at vinde på som rusher
- Gode instinkter og spilforståelse i løbespillet, hvor han er dygtig til at finde boldholderen og stacke og shedde blokeringer på de rigtige tidspunkter.

Svagheder hos Byron Murphy II

- Til den mindre side, hvad angår højde og længde
- Falder i perioder lidt ud af kampene. Mangler lidt consistency
- Ikke altid, der virker til at være en pass rush-plan eller et counter move klar, hvis han ikke vinder på atletiske evner

Opsummering af Byron Murphy II

Ikke den største DT, men på trods af under middel højde og længde, er han robust bygget. Ser kraftfuld ud i sit build. En herlig atlet med fantastisk eksplosivitet og måske endnu mere fantastisk agility. Virkelig smooth og elegant ud af sin stance og sine retningsskift. Hans atletiske evner skaber gang på gang problemer for de offensive linjemænd. Har virkelig noget pop i hænderne, og han spiller med meget mere power, end størrelsen skulle indikere. Spiller med fantastisk naturlig leverage, og hans balance er super, selvom han arbejder meget lavt. Kan håndtere double teams, selvom hans størrelse burde betyde, at han ville have det svært. Viser nogle pass rush moves, selvom arsenalet og counters stadig er under udvikling. Kan godt lide hans spilforståelse og instinkter. Han er ikke et færdigudviklet produkt, men hans potentiale er tårnhøjt.

NFL Sammenligning: Justin Madubuike

Jeg ville tage ham: Top 20