Cedric Gray, LB, North Carolina

Skrevet af Magnus Bendixen

Data om Cedric Gray

Postition: LB

Forventet drafttidspunkt: 3rd-5th

Højde: 6014 (187cm)

Vægt: 234 (106kg)

Armlængde: 32,5

Håndstørrelse: 9

Fødselsdag: 30-10-02

Alder d. 1. september 2023: 21,9

Relativ Athletic Score (RAS): 7,3

Styrker hos Cedric Gray

- Produktiv starter over tre år
- Godt bygget til positionen
- Naturlig fornemmelse for zoneopdækning
- Burst og quickness på de små områder
- 100+ tacklinger i tre år på stribe
- Fin aggressivitet når han arbejder downhill

Svagheder hos Cedric Gray

- Finder en måde at være omkring bolden på, men instinkterne i løbespillet er tvivlsomme
- Skal lære at være mere tålmodig i stedet for at angribe spillet hovedløst
- Lidt for mange missede tacklinger, fordi han ikke får wrappet op
- Mandsopdækning kræver arbejde

Opsummering af Cedric Gray

Gray har været produktiv hos North Carolina og finder en måde altid at være omkring bolden på, men trods et højt tackle count, og en prisværdig indstilling til at arbejde sig downhill, er hans spil præget af en del udsving. Han læser ikke spillet godt nok mod løbet, men angriber næsten bare med hovedet under armen, og han har tendens til at blive fanget i trafik i mandsopdækning - mens han omvendt virker til at trives noget bedre i zoneopdækning. Solide evner på de små områder og viser noget eksplosivitet, men fremtidsudsigterne er lidt mudrede. Der er bestemt evner at arbejde med, men det vil tage tid, og derfor er det også først en chance jeg vil tage på tredjedagen.

NFL Sammenligning: Blake Cashman

Jeg ville tage ham: 4th-5th