Jordan Travis, QB, Florida State (Louisville 2018)

Skrevet af Peter Meier Jensen

Data om Jordan Travis

Postition: QB

Forventet drafttidspunkt: 3rd-5th

Højde: 6010 (185 cm)

Vægt: 212 (96 kg)

Fødselsdag: 2-5-00

Alder d. 1. september 2024: 24,4

Styrker

- Dygtig til at holde spil i live med sin kreativitet
- Spiller med god variation som passer - forstår i det store hele hvornår han skal kaste med touch og fart, og hvornår han skal spille aggressivt eller tage hvad forsvaret giver ham
- Glimrende produktivitet over de seneste sæsoner; 44 touchdowns mod blot 7 interceptions i de seneste to år
- Dual-threat, der har scoret syv touchdowns på jorden i hver af de seneste fire sæsoner

Svagheder

- Mindre end optimalt
- Kan til tider være lidt skødesløs med bolden, både ved at holde bolden lidt løst som runner og ved at tage nogle lidt for store chancer som passer
- Armstyrken er ikke noget specielt - har dog nok at gøre med til at levere de nødvendige kast
- Teknikken i underkroppen skal strammes op
- Lidt til den ældre side - fylder 24 i maj
- Afgørende lægetjek i draftoptakten efter et brækket ben afsluttede 2023-sæsonen

Opsummering

Efter en stærk 2022-sæson fik Jordan Travis bragt sig selv ind i draftdiskussionen, og han fulgte op med en stærk 2023-sæson, der dog blev afsluttet før tid af et brækket ben. Det betyder at Travis står foran et vigtigt lægetjek ved Combine, og kombineret med at han runder 24 i ugen efter draften rejser det nogle spørgsmål omkring hvor tidligt han kan forvente at blive valgt. Men Travis er næppe en starter på NFL-niveau - i hvert fald ikke en high-end starter. Men i stil med spillere som Gardner Minshew, Taylor Heinicke og Case Keenum er han en spiller, der med sin solide spilforståelse, et alsidigt skill-set, og en selvsikker spillestil, snildt kan finde sig til rette i en reserverolle, og være en anstændig spot-starter for et hold, der måtte miste sin startende quarterback. Det har absolut også sin værdi, og det kan sagtens sikre Travis en del år i ligaen. Han er ikke noget fysisk vidunder, men han er kreativ, kan holde spil i live og skaffe yards på jorden, og så længe lægetjekket bliver klaret, bør han kunne blive valgt i mellemrunderne.

NFL Sammenligning: Jake Haener