Khristian Boyd, IDL, Northern Iowa

Skrevet af Rasmus Holse

Data om Khristian Boyd

Postition: IDL

Forventet drafttidspunkt: 4th-7th

Højde: 6025

Vægt: 329

Armlængde: 31,875

Håndstørrelse: 9,625

Fødselsdag: 23-2-00

Alder d. 1. september 2023: 24,5

Relativ Athletic Score (RAS): 46,3

Styrker hos Khristian Boyd

- Kraftfuld og bred kropsbygning, men alligevel med noget længde i mid-sektionen
- Spiller med et rigtig godt get-off og første skridt
- Fornuftige bevægelser for sin størrese i en telefonboks
- Kraftfuld lower body og bliver ikke så nemt flyttet
- Kan stacke og shedde med god power i overkroppen også (38 bench reps)
- For stærk til at håndtere ham en mod en uden han trykker guards bagud
- Har staturen til at spille NT og quickness til 3T

Svagheder hos Khristian Boyd

- Mangler længde og overkompenserer ved at strække sig
- Kan ende med at spille for tæt på sin mand og blive rejst op
- Stærke og lange linjemænd kan få kontrol
- Committer til tider til en lane for tidligt og ender med at efterlade plads bag sig
- Gennemsnitlig atlet udover første eksplosion
- Mangler noget bend og dip, når han rusher på guards' outside shoulder som 3T
- Skal arbejde på ikke at gå i stå som rusher og udvikle flere counters
- Alder (24 år)

Opsummering af Khristian Boyd

Indrømmer gerne, at jeg har lidt sværere ved at evaluere defensive prospects, men Khristian Boyd fra UNI er tilsyneladende rigtig manges yndlings combine-snub, så ville lige have et nogenlunde overblik over ham. God, bred, kraftfuld bygning, men dog stadig med lidt længde særligt i mid-sektionen. Kraftfuld underkrop og viser også, at han har god styrke i overkroppen. Desværre for ham mangler han noget armlængde, og jeg synes godt, at man kan se, at han kommer til at overkompensere en smule med at strække sig eller spille for tæt på manden og for oprejst til tider. Til gengæld synes jeg relativt sjældent, at han bliver trykket slemt bagud eller ligesom møvet væk fra gaps, så selvom stærke og lange guards kan få hænder på ham og kontrollere ham lidt, så er han stadig aktiv og fylder omkring sit gap. Har et fremragende get-off og hurtigt første skridt, der kan volde guards problemer, og noget upside som passrush, hvis han kan få lagt nogle flere counters ind i arsenalet. Kunne godt spille lidt mere i kontrol ift. gap integrity. Har staturen til at spille 0T og quicknes nok til at spille 3T, så han har noget alsidighed, der helt sikkert vil være værdifuld på tredjedagen. Det taler mod ham, at han allerede er 24, men kunne sagtens udvikle sig til en starter.

NFL Sammenligning: TIm Settle / BJ Hill

Jeg ville tage ham: 5th