Marvin Harrison Jr., WR, Ohio State

Skrevet af Peter Meier Jensen

Data om Marvin Harrison Jr.

Postition: WR

Forventet drafttidspunkt: 1st - top 5

Højde: 6040 (193cm)

Vægt: 205 (93kg)

Fødselsdag: 11-8-02

Alder d. 1. september 2023: 22,1

Styrker hos Marvin Harrison Jr.

- Hand-eye coordination i særklasse
- Naturlige hænder, der helt enkelt bare får dét at gribe bolde til at se let ud; flere eksempler på off-target kast, der bliver hevet ind uden besvær
- Fremragende kropskontrol
- Instinktiv fornemmelse for at positionere sig i contested situationer, og både længde og styrke til at vinde kampen om bolden
- Fart til at arbejde dybt
- Kan spille både i slotten og udvendigt
- 29 TDs (28 receiving, 1 rushing) i 25 kampe over de seneste to sæsoner

Svagheder hos Marvin Harrison Jr.

- Noget spinkelt bygget for en spiller på 6'4"
- Mangler lidt styrke og evne i blokeringsspillet
- Tilbyder ikke det store som YAC-trussel. Han skal nok få hvad der er åbent foran ham, men han går ofte ned på første kontakt
- Plads til at udvide sin release package, så han bedre kan slå press
- Enkelte fokusdrops

Opsummering af Marvin Harrison Jr.

Starvin' Marvins søn har været hypet i længere tid, og det var med lidt frygt for at blive skuffet, at jeg satte hans tape på, men jeg er glad for at kunne berette at hypen virker velfortjent. Harrison Jr. er en noget anden type end sin far, men han er det bedste WR-prospect jeg kan mindes at have gradet, og han er en klar kandidat til at ende denne draft som mit #1 prospect. Harrison Jr. får helt enkelt dét at spille wide receiver til at se nemt ud med fænomenal kropskontrol, naturlige hænder, glimrende produktion og rigelig fart til at kunne true dybt, og selvom han er lidt spinkel af statur, har han god styrke ved catch point og dominerer contested situationer. Jeg kunne godt ønske lidt mere fra ham i YAC-situationer, og der mangler lidt ved arbejdet ved line of scrimmage - hvad end det er som blocker eller hans evne til at slå press - men det er småting i det samlede billede. At han yderligere er ud af Ohio States WR-room, der har budt på talrige fremragende spillere over de seneste år, skader ikke.

NFL Sammenligning: A.J. Green

Jeg ville tage ham: Top 5