Skrevet af Rasmus Holse
Postition: WR
Forventet drafttidspunkt: 3rd-5th
Højde: 6007
Vægt: 193
Armlængde: 30,75
Håndstørrelse: 9,125
Fødselsdag: 9-9-00
Alder d. 1. september 2024: 24,0
- Fornuftig eksplosivitet af linjen og en god pakke af releases
- Sætter ham selv op til at skabe separation på flere måder gennem sine ruter
- Skarpt, hurtigt fodarbejde og evne til at modificere sit tempo
- Præcis route runner med god timing
- Angriber blind spots og forstår at sætte sig mellem zoner
- Hænder og kropskontrol
- Brugt i forskellige motions og positioner for at skabe gode matchups
- Høj IQ og skill-set der virker i NFL (fra slotten)
- Lidt spinkel frame, selvom han spiller med god toughness
- Quicker than fast
- Kan få problemer med at stacke corners og få dem til at respektere hans deep speed
- Skal bruge en del meter på sit vertikale push
- Mangler måske den sidste elite twitch mod sticky man-coverage
- Har alle tools til at vinde contested, men det skal ikke være hans levevej
- Slot-receiver
- Bliver 24
Skarp route running, gode hænder og høj football IQ. Det er en cocktail, som simpelthen beviseligt virker på NFL-søndage, og det er den kombination som Ricky Pearsall kommer med. Vil betegne ham som en ægte craftsman, som vinder med hurtige fødder, en bred pakke af releases, poleret teknik og evne til at angribe svaghederne ved coverage. Angriber corners' hofter, svæver ind i blind spots og giver sig selv muligheden for at breake ned eller skifte retning ud i frie spaces. Jeg er ikke det store i tvivl om, at Pearsall kan blive en virkelig god WR3/slot-WR, der også kan spille fra ydersiden på grund af sine gode releases, men som vil have godt af motions, bunched formations og generelt bare plads at boltre sig på. Giver man ham tre veje at gå fra slotten, så tror jeg, at han kan blive noget nær dødbringende. Hans akilleshæl er formentlig en mangel på lidt vertikal fart, som nok gør, at corners nærmest forventer, at han breaker sin rute af tidligere. Til gengæld tracker Pearsall bolden godt og giver sig selv en chance for at vinde contested - også ned ad banen - men det skal ikke være hans levevej, når han er så god til at løbe sig fri. Er til den ældre side og har aldrig været over 65 catches eller 1000 yards, men tror på ham som en særdeles effektiv slot-receiver i NFL.
NFL Sammenligning: Jaxon Smith-Njigba
Jeg ville tage ham: Late 3rd