Anthony Belton, OT, NC State

Skrevet af Dan Andersen

Belton har 5 års erfaring fra college med 3 sæsoners erfaring på venstre tackle. Han har prototype størrelse for en venstre tackle. Bred, lang og bærer sin vægt godt. Han er mobil nok, uden at være en god atlet. I løbespillet er han god på downblocks, og han begraver sin modstander, hvis han får chancen. I second level havde han til tider udfordringer med at finde en mand at blokere. I kastespillet kommer han fornuftigt ud af sit stance og kan håndtere både bullrushes og speed rushes fornuftigt. Hænderne er ikke altid, hvor de skal være, men han gør en god indsats med at arbejde med hænderne for at holde fast i blokeringerne. Når han taber, er det oftest fordi han kommer forkert at snappet, og så mangler han lidt på de atletiske evner til at redde situationen. Helt grundlæggende, så ligner Belton et bundsolidt LT prospect. Det kan godt være, at der mangler lidt atletisk upside, men på en position hvor NFL holdene hungrer efter talent, så kan den positionelle værdi trumfe andre positioner på draft day.

Data om Anthony Belton

Postition: OT

Forventet drafttidspunkt: 4rd

Vægt: 335

Styrker

  • Prototype størrelse og en god nok atlet til at blive en starter i ligaen
  • Spiller med en dejlig fysisk stil, hvor han uddeler nogle tæv, uden risikoen for flag
  • Er typen som på et trickspil, hvor han liner op som WR, faker at han vil løbe en rute :)
  • Får godt push i løbespillet og er god på combo blocks
  • Har en “looking for work” mentalitet og søger hele tiden at finde én modspiller at blokere
  • Giver meget lidt plads væk i pass protection

Svagheder

  • Teknik på fodarbejdet og hans hænder kan trænge til at blive poleret
  • Er ikke en dancing bear, og det begrænser hans upside
  • Fodarbejdet gør ham sårbar mod counters, og han har af og til svært ved at komme i position igen, når han taber i starten af snappet

NFL Sammenligning: Trent Brown

Jeg ville tage ham: 2nd-3rd