Darien Porter, CB, Iowa State

Skrevet af Peter Meier Jensen

NFL er suckers for atletiske freaks, og med sin eminente kombination af størrelse, længde og fart - og upside på positionen i kraft af stadig at være relativt ny på den - så kan jeg sagtens se Darien Porter klemme finde vej til et top 100-valg, uagtet at hans manglende erfaring absolut skinner igennem på tape, både i teknik og spilforståelse. Den konverterede receiver leverede en 4.30 40-yard dash ved Combine og testede generelt virkelig stærkt. Det var ikke uventet, men det var en rar bekræftelse af den atletiske upside, som vil være det primære salgspunkt for ham i draften. Receiverbaggrunden er til at se når han er i kamp om bolden, og han samlede tre interceptions sammen i 2024 på trods af at han blot spillede ca. 200 snaps i opdækning. Han er dog også et ældre prospect, der fylder 25 i slutningen af sæsonen, og han har et begrænset antal snaps under bæltet. Det er ikke nogen ideel kombi, og dertil kommer at han har været noget begrænset i man coverage-snaps, så selvom der givet er noget potentiale, så er der også noget systembegrænsing, der kan komme i spil for ham. Det høje antal missede tacklinger vil formentlig skræmme nogle væk, og jeg vil personligt helst ud på dag tre før jeg slår til - men på nuværende tidspunkt vil jeg gætte på at han er af brættet inden udgangen af dag to.

Data om Darien Porter

Postition: CB

Forventet drafttidspunkt: 3rd

Vægt: 195

Armlængde: 33.125

Håndstørrelse: 9

Fødselsdag: 6-1-01

Alder d. 1. september 2024: 24.6684931506849

Styrker

  • Forrygende atlet, som han også beviste ved Combine
  • Virkelig stærk kombination af størrelse, fart og længde
  • Recovery speed
  • Kan åbne hofterne uden besvær og når sin topfart lynhurtigt
  • Enkelte flashes af stærk brug af hænderne
  • Tidligere receiver med tracking og ball skills derefter
  • Tillod blot en passer rating på 4.7 i 2024 på 201 coverage snaps; havde tre interceptions i sæsonen
  • Blot én penalty i karrieren og nul i 2024
  • Fire blokerede punts i karrieren

Svagheder

  • Et ældre prospect med begrænset erfaring; havde sin første start i 2024 i sin sjette sæson, og har spillet under 700 snaps i sin tid i college
  • Ikke mange man reps på tape
  • Mangler tydeligt noget spilforståelse, og en evne til at læse ruterne; flyver til tider forbi receivers, når de gasser ned
  • Ikke god nok til konsekvent at bruge sin længde ved line of scrimmage
  • Høj andel af missede tacklinger
  • næsten 20%
  • Virker til tider lidt uinteresseret i at spille løbet
  • Tydelig upside i kraft af de atletiske evner og dét at være ny på positionen, men alderen arbejder imod ham

NFL Sammenligning: Riq Woolen / Faster Cam Hart

Jeg ville tage ham: 4th