Lathan Ransom, S, Ohio State

Skrevet af Dan Andersen

Lathan Ransom har spillet 4 sæsoner som fast mand på Ohio States forsvar. Han har en god størrelse, bevæger sig effektivt og viser gode instinkter. Generelt kan der sættes kryds i de fleste bokse ift., hvad hold ønsker sig i en safety. Hans største styrke er hans teknik og disciplin kombineret med hans atletiske evner, der tillader ham at spille tålmodigt, så han hele tiden er i position til at lave spillet. Han har evnerne til at komme over toppen som centerfielder, og kan droppe ned i boksen og dække TE’s og WR’s. Ransom har ikke skabt mange turnovers, hvilket kan være noget holdene har fokus på, men han vil være en bundsolid safety, som man kan være tryg ved at sætte ind på de fleste forsvar.

Data om Lathan Ransom

Postition: S

Forventet drafttidspunkt: 2nd

Vægt: 210

Alder d. 1. september 2024: 22'3

Styrker

  • Har et effektivt fodarbejde, der gør at han hurtigt kan reagere og ændre retning. Meget få, hvis ingen, wasted steps
  • En intelligent spiller. Er komfortabel i en alsidig rolle og spiller sine keys godt
  • Har god timing i sine blitzes
  • Kommer med en intention, når han fylder sit hul i løbespillet, og spiller omvendt med god wrap up teknik i open space, når han tackler ned ad banen

Svagheder

  • Turnoverproduktion. Har få interceptions over 3 sæsoner som fast mand
  • Stoler ikke altid på sin teknik og atletiske egenskaber i opdækning, hvilket fører til fejl/flag

NFL Sammenligning: Jordan Whitehead

Jeg ville tage ham: 3rd