Maxwell Hairston, CB, Kentucky
Skrevet af Peter Meier Jensen
Med fem picks i 2023-sæsonen, og to pick-sixes (begge i samme kamp sågar) har Hairston vist at han har næse for de store spil, og det bidrog også til at modstanderne kiggede i anden retning end hans i løbet af 2024. Der er ingen tvivl om at Hairston har nogle spændende evner, og trods sin lidt statur spiller han mere fysisk end man ville forvente, og han kan være et aktiv i løbespillet og som blitzer. I opdækning skal han være mere disciplineret nede ad banen og på toppen af ruterne, for ikke at trække flag, men kan man få udviklet hans evne til at læse spillet og forstå rutekombinationer, så kan de store spil blive endnu hyppigere. HAns 2024-tape var præget af flere missede tacklinger end man umiddelbart bryder sig om, men det er ikke manglende villighed - måske en konsekvens af at han spillede gennem en skulderskade, for 2023 var ikke helt så grel på den front. Han er opportunistisk i sin jagt på picks, men for nu er det også noget dygtige NFL-QBs vil kunne udnytte. Det kræver noget arbejde, men Hairston bør etablere sig som en fin starter i løbet af nogle år.
Data om Maxwell Hairston
Postition: CB
Forventet drafttidspunkt: 2nd-3rd
Vægt: 179
Fødselsdag: 6-8-xx
(ukendt å
Styrker
- Gode atletiske evner; bevæger sig uden de store begrænsninger
- Villig til at spille fysisk, trods sin statur
- Fin blitzer og flasher gode evner som tackler
- Bidrager godt i løbespillet
- Opportunistisk i jagten på de store spil, og har omsat 6 INTs til 3 pick-sixes
- Modstandernes angreb kastede væk fra ham i store dele af 2024
Svagheder
- Slankt bygget, og mangler til tider lige den sidste play strength
- Skal læse spillet bedre; mangler noget anticipation og forståelse for ruteudviklinger
- Mister overblikket når han får ryggen til spillet, og bliver lidt grabby
- Jeg læse positive ting om hans evner/potentiale i press, men de kampe jeg så, gav ikke den store mulighed for at vurdere det
- Begrænset til syv kampe i 2024 pga. en skulderskade, der måske også bidrog til nogle af de (for mange) missede tacklinger i løbet af sæsonen
NFL Sammenligning: Cameron Sutton
Jeg ville tage ham: 2nd-3rd