Quinn Ewers, QB, Texas
Skrevet af Peter Meier Jensen
Et velkendt efternavn har lagt pres på Quinn Ewers hos Texas. Den tidligere Ohio State-quarterback, der transferrede til Texas efter 2021, har haft Arch Manning (Eli og Peytons nevø) som sin backup siden starten af sidste sæson, og med en så hypet spiller klar på sidelinjen, har Ewers været under pres for at levere varen. Det har han dog overordnet set også gjort, og han har vist god mental styrke derigennem - og ved at komme tilbage fra at være blevet bænket til en kamp i løbet af 2024-sæsonen. Ewers har været en rigtig fin college-QB, men som vi har set med mange før ham, er der lang vej fra dét og til at være en god NFL-QB. Der er bestemt ting at kunne lide ved Ewers, men han er på ingen måde et færdigt produkt, og især hans fodarbejde og beslutningstagen skal forbedres, hvis han skal finde succes i ligaen. I den rette situation kan jeg godt se ham blive en habil spiller, men jeg føler det mest realistiske at sigte efter er, at han kan blive en high-end backup, der kan være en solid spot starter - og det vil jeg ikke slå til på før tidligst sidst på andendagen.
Data om Quinn Ewers
Postition: QB
Forventet drafttidspunkt: 2nd-4th
Vægt: 210
Fødselsdag: 15-3-03
Alder d. 1. september 2024: 22.4821917808219
Styrker
- Tre års startererfaring
- Mentalt stærk
- Yngre end topnavnene på positionen i år (fx mere end ét år yngre end Shedeur Sanders); god kombi af alder og erfaring
- God natural armstyrke
- Eksekverer det offensive system godt
- Læser forsvaret fint pre-snap og virker generelt til at have en god spilforståelse
- God mobilitet og fastholder solid præcision når han arbejder sig ud af lommen
Svagheder
- Teknikken
- især fodarbejdet
- er ustabilt
- De dybe kast mangler noget fart og præcision
- Texas har haft mere fokus short-passing i 2024, så Ewers' mulighed for at vise forbedring på de dybe kast har været begrænset
- Evnen til at læse banen post-snap og tage den rettet beslutning skal forbedres
- Mangler noget poise når han kommer under pres
- Har misset 2-3 kampe med skader i hver af sine tre sæsoner; ingen store, alvorlige skader, men flere små af slagsen rejser også nogle røde flag
NFL Sammenligning: Bo Nix
Jeg ville tage ham: 3rd-4th