T.J. Sanders, IDL, South Carolina

Skrevet af Peter Meier Jensen

Sanders er en spændende spiller, der "kun" har 4,5 og 4 sacks i bagagen fra de seneste to sæsoner hos South Carolina, men til gengæld har vist en evne til at skabe pres fra indersiden. Hans pad level er for ofte for højt, og det koster nogle muligheder for ham, men kan et hold få styr på dén del af spillet, kan vejen hurtigt være banet for mere succes. Med et stærkt første skridt, noget twitch, solidt arbejde med hænderne, er Sanders en spiller der let kan være eftertragtet for holdene - en effektiv one-gap penetrator. Hans succes hænger på evnen til at få ham til at præstere mere stabilt, hvad end det er teknisk eller ved at holde motoren i gang. Den potentielle gevinst er ganske pæn, så et valg på andendagen ligger umiddelbart lige for.

Data om T.J. Sanders

Postition: IDL

Forventet drafttidspunkt: 2nd-3rd

Vægt: 284

Armlængde: 33.625

Håndstørrelse: 10.25

Fødselsdag: 30-7-03

Alder d. 1. september 2024: 22.1068493150684

Styrker

  • Stærkt første skridt
  • God power for sin størrelse, og kan virkelig skabe noget push ind i backfielden
  • Twitchy
  • Ganske lange arme, som han bruger fint i kampen ved point of attack, og giver ham mulighed for at slå nogle bolde ned
  • Arbejder solidt med hænderne
  • Har vist alsidighed ved at line op flere steder på linjen hos South Carolina

Svagheder

  • Pad level er et issue; spiller for ofte for højt
  • Skaber intet mod double teams
  • Generelt en del ustabilitet i hans spil og effort
  • Leverer ikke det vilde bidrag i løbespillet
  • Bliver han mødt direkte af snappet af en offensiv linjemand, har fødderne en tendens til at dø

NFL Sammenligning: Levi Onwuzurike / Dre'Mont Jones

Jeg ville tage ham: 2nd-3rd