Zy Alexander, CB, LSU
Skrevet af Dan Andersen
Alexander har taget den lange vej fra 0 star ud af high school til Southern Louisiana og til at starte som cornerback for LSU efter en transfer. Han har ser præcis ud, som man gerne vil have sin press man corner til at se ud. Lang med god vægtfordeling komfortabel i press, hvor han liner up lige i hovedet på sin modstander, komfortabel i coverage ned ad banen og bruger sidelinjen til at fjerne kastevinduer. Han kommer godt op i løbespillet og laver gode tacklinger på runningbacks og han tager imod blokeringer og forsøger at holde sin yderside. Bruger sine lange arme til at få hænderne på bolden og har ikke noget imod at være fysisk ved catch point. Har haft god produktion hos LSU. Der mangler dog en del for, at han kan være et top prospect. Han er ikke twitchy nok til at spille i slotten, og han brækker for langsomt på bolden, når han skal ud af sin backpedal. Selvom han er komfortabel i press, så bruger han for sjældent sin evne til virkelig at få hænderne på sin modstander og presse ham ud mod sidelinjen. Han mangler noget smidighed til at følge efter sin mand ved retningsskift og han mangler topfart til at følge med på dybe ruter. Optimalt set skal han have hjælp over toppen for ikke at være sårbar mod hurtigere og twitchy receivere, og hans begrænsninger vil formentlig give ham et loft i NFL. I et system med press til zone drops og cover 3 vil han have mere værdi end i andre systemer, så han kan gå højere, end jeg projekterer ham til.
Data om Zy Alexander
Postition: CB
Forventet drafttidspunkt: 3rd-4th
Vægt: 195
Styrker
- God størrelse for en cornerback og over middel atletiske evner
- Bruger sine arme effektivt i press og ved catch point
- Kan spille både zone og man koncepter
- Virker generelt til at læse spillet godt
- God mod løbet og er fysisk i blokeringer og i tacklinger
- Bruger sidelinjen til sin fordel
Svagheder
- ACL tear i 2023
- Mangler topfart og smidighed til at følge med hurtigere wide receivere
- Hans fodarbejde er ikke helt så effektivt og hurtigt, som man kan ønske sig
- Hans arbejde med hænderne i press kan blive en del bedre
NFL Sammenligning: James Bradberry
Jeg ville tage ham: 5th